Bruno Fernandes, der for syv uger siden blev kåret til PFA’s Spiller of the Year for 2025-26, har i denne sæson langt fra været den spiller, der satte rekorder sidste sæson. Han har tre mål og én assist i Premier League’s seks første kampe, og United har kun taget seks point.
Kaptajnen havde allerede vundet Premier League-prisen og Football Writers’ pris for sit enorme bidrag til holdets uventede tredjepladsen. Han scorede ni mål og noterede sig 21 assists, hvilket var en rekord i Premier League, som han delte med Thierry Henry og Kevin de Bruyne.
I de sidste 11 kampe af sidste sæson var Fernandes direkte involveret i 12 af United’s 21 mål, enten ved selv at score eller ved at lave målet. I den syv kampe lange række, der førte United tilbage til Europas fornemste klubturnering efter to års fravær, var den 31-årige portugiser central i ni ud af 12 mål.
Statistisk var det bemærkelsesværdigt og mindede om Eric Cantona i titelsæsonen 1995-96, hvor han scorede i seks kampe i træk, fem af dem hvor United kun scorede én gang.
»Det var en særlig sæson for mig,« sagde Fernandes til et begejstret publikum. »Jeg er meget stolt.
Men vi spiller ikke tennis. Vi spiller ikke kun for os selv. Vi spiller for holdet, for klubben, for fansene. Der er intet vigtigere end det.«
Tallene er gået den forkerte vej
Ordene har særlig betydning nu, for sammenlignet med de exceptionelle tal fra sidste sæson er der i denne sæson en række langt svagere tal.
Fernandes har spillet alle minutter i United’s seks Premier League-kampe. Hans tre mål og én assist kom alle mod Ipswich i anden kamp af sæsonen, som indtil videre er holdets eneste sejr. Tallene er faktisk bedre end sidste sæson, hvor han scorede to gange i de første seks kampe uden at skabe et eneste mål. Dengang spillede han dog i den dybere midtbanerolle, som Ruben Amorim foretrak.
Denne sæson har Fernandes det næsthøjeste antal afslutninger pr. kamp med 3,3, kun overgået af hans 3,5 i 2020-21. Til gengæld har han det næstlaveste antal afslutninger på mål med 0,8 pr. kamp. Hans chancekreation er 2,5 pr. kamp, hvilket er den næstlaveste i hans tid på Old Trafford og markant under de 4,0, han leverede sidste sæson.
Endnu mere overraskende har han kun skabt én stor chance indtil videre, den lobbede pasning, der sendte Bryan Mbeumo fri af Ipswich’ forsvar den 30. august. Fernandes’ gennemsnit sidste sæson var én stor chance pr. kamp.
Kombinationen af hans tal og hans generelle involvering forklarer måske delvist, hvorfor United kun har taget seks point fra de første seks kampe. Det er holdets dårligste ligastart i 40 år, dengang Ron Atkinson blev fyret til fordel for Sir Alex Ferguson.
Men er Fernandes en årsag til United’s problemer, eller er han et symptom på dem?
Usikkerhed om fysikken
Der er usikkerhed om den portugisiske playmakers form. Fernandes missede sjældent kampe, men blev udeladt af landsholdet i den seneste Nations League-kamp mod Norge. Landstræner Jorge Jesus sagde, at den tidligere Sporting-spiller »spillede med smerter«.
Fernandes var dog fit nok til at vende tilbage til de to sidste landskampe i pausen. Forinden havde han spillet hele 90 minutter i 4-0-sejren over Aserbajdsjans mestre Sabah FK i Champions League.
United’s manager Michael Carrick ser ikke det som et problem, da han forbereder holdet til kampen mod Atlético Madrid i tirsdags.
»Han havde noget at slås med, men det sker tit,« sagde Carrick. »Spillere spiller med problemer.
Det er ikke ideelt, men det er håndterbart. Bruno kan spille. Det er den indsats, han yder.
Han er stort set over det, var virkelig frisk på træningen i morges og ser frem til kampen.«
Savnet af Sesko og Casemiro
Mod slutningen af sidste sæson, hvor Fernandes var mest produktiv, var Benjamin Sesko fast nummer ni, mens den erfarne brasilianer Casemiro var ankeret på midtbanen.
Af Seskos ni ligamål i 2026 har Fernandes skabt fire. Han var også med til at lægge op til fire af Casemiros fem sidste mål for United fra 1. februar og frem.
Ud over målene er det tydeligt, at Sesko og Casemiro mangler. Selv Casemiros største fans kan ikke hævde, at United’s nuværende lave løbetal skyldes, at den 34-årige forlod klubben til Inter Miami i sommer. Hans positionsspil og spilforståelse er dog stadig på højt niveau. Fernandes kunne tage flere risici, fordi han vidste, at United ikke ville blive overrendt i omstilling, hvis han tabte bolden.
Seskos nye skinneben skade forlænger den manglende involvering, som mærkes tydeligt, og der er endnu ingen slutdato for den.
Klubbens ledelse ignorerede i sommer krav om mere angrebsstøtte og forstærkede i stedet Carricks midtbane.
En plan om at dække Seskos indledende fravær med Mbeumo som nummer ni blev opgivet, da Amad Diallo pådrog sig en ankelskade lige før åbningskampen i Hull. Matheus Cunha fik i stedet opgaven, men han trak gentagne gange dybt ned i det område, hvor Fernandes befandt sig, og de to fandt aldrig en effektiv løsning på det.
For Fernandes føles det begrænsende. Han er ikke en spiller, der mangler selvtillid, men det ser ud til, at hans beslutningstagning bliver påvirket. Mod Tottenham i weekenden brugte han hele 23 minutter på at gennemføre én aflevering.
Carrick sagde mandag, mens han så frem til mødet med Atlético i Champions League, at ingen var »garanteret« en plads i holdet. Men han tilføjede så mange forbehold, at det tyder på, at han ikke overvejer at udelade sin kaptajn.
United skal dog begynde at blive bedre, og det betyder, at Fernandes også må blive det.
»Han er en topspiller, Bruno,« sagde Carrick.
»Nogle gange går tingene ikke helt din vej. Nogle gange har man en periode med det.
Men han har gjort nogle utrolige ting for klubben, og han vil gøre det igen i fremtiden. Der er ingen tvivl om det.«
